ÅBENT BREV

April 2024

Kære Dr. Tedros, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen
Kære medformænd, Dr. Asiri og Dr. Bloomfield fra WGIHR,
Kære medformænd Dr. Matsoso og Mr. Driece fra INB,
Kære nationale delegerede fra de respektive arbejdsgrupper,

Både arbejdsgruppen for ændringer af det internationale sundhedsregulativ (2005) (WGIHR) og det internationale forhandlingsorgan (INB), der forhandler pandemiaftalen, fik mandat til at levere den endelige juridiske ordlyd af de målrettede ændringer af det internationale sundhedsregulativ (IHR) samt pandemiaftalen til den 77. Verdenssundhedsforsamling (WHA), der finder sted i slutningen af maj 2024. Disse processer er blevet gennemført i hast for at “fange et post-COVID-19-øjeblik”, på trods af at der er tegn på, at der er begrænset risiko for en ny pandemi på kort til mellemlang sigt. Med andre ord er der tid til at gøre disse tiltag rigtige.

Men på grund af den hastighed, hvormed disse processer har fundet sted, truer begge forhandlingsprocesser med at levere illegitime politikker ved at overtræde selve målene og principperne om retfærdighed og overvejelse, som er proklameret at skulle beskyttes gennem den pandemiske lovgivningsproces i WHO’s regi. Derfor skal den politisk fastsatte deadline for vedtagelse på den 77. WHA ophæves og forlænges for at sikre processernes lovlighed og gennemsigtighed, afklare forholdet mellem den ændrede IHR og den nye pandemiaftale og sikre et retfærdigt og demokratisk resultat.

WGIHR’s manglende overholdelse af IHR udelukker en lovlig vedtagelse ved den 77. WHA.

Vedtagelsen af eventuelle ændringer af IHR på det 77. WHA kan ikke længere opnås på en lovlig måde. I øjeblikket forhandler WGIHR fortsat om udkastet til ændringer med det formål at færdiggøre pakken af foreslåede ændringer under det 8. møde, der er planlagt til den 22. – 26. april, og som derefter skal præsenteres for den 77. WHA. Denne modus operandi er ulovlig. Det er i strid med artikel 55(2) i IHR, som beskriver den procedure, der skal følges ved ændring af IHR:

“Teksten til enhver foreslået ændring skal af generaldirektøren meddeles alle deltagerstater mindst fire måneder før den sundhedsforsamling, hvor den foreslås behandlet.

Fristen for generaldirektøren til at cirkulere pakken med foreslåede ændringer til IHR til deltagerstaterne lovligt forud for den 77. WHA er udløbet den 27. januar 2024.

Generaldirektøren har endnu ikke kommunikeret nogen ændringer til staterne. IHR er en multilateral traktat , der binder både stater, der har ratificeret IHR, og WHO, herunder underafdelinger (1) af WHA som WGIHR. De skal overholde de bindende procedureregler i artikel 55(2) i Menneskerettighedskonventionen og kan ikke suspendere disse regler vilkårligt.

Under den offentlige webcast den 2. oktober 2023 blev spørgsmålet henvist til WHO’s Principal Legal Officer, Dr. Steven Solomon, som forklarede, at eftersom ændringsforslagene kommer fra en underafdeling af WHA, gælder kravet om 4 måneder i artikel 55, stk. 2, ikke. Hans udtalelse ser dog bort fra, at artikel 55, stk. 2, ikke skelner mellem, hvilken stat, gruppe af stater eller specifik del af WHA, der foreslår ændringerne. Desuden står der i kommissoriet (para.6) fra IHR Review Committee (2022) blev tidslinjen for WGIHR’s arbejde sat til “Januar 2024: WGIHR indsender deres endelige pakke med foreslåede ændringer til generaldirektøren, som vil kommunikere dem til alle deltagerstater i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, med henblik på behandling på den syvoghalvfjerdsindstyvende Verdenssundhedsforsamling. Hvis WGIHR og WHO bevidst overtræder IHR, undermineres retsstatsprincippet, hvilket potentielt medfører internationalt ansvar for organisationen og/eller de ansvarlige personer.

Uadskillelige processer i IHR og den nye pandemitraktat

De tilgængelige udkast til WGIHR og INB antyder, at de to processer WGIHR og INB ikke kan stå uafhængigt af hinanden, men er uadskillelige fra hinanden. Især kan det nye udkast til en pandemiaftale ikke vedtages, før IHR er revideret, fordi det skal bygge på IHR’s reviderede struktur, materielle anvendelsesområde og institutioner (især i betragtning af formuleringen af IHR’s kernekapaciteter i forhandlingsteksten til pandemiaftalen fra 7. marts 2024). Forstyrrende udfordringer som det betydelige overlap ratione materiae, kompetencerne og relationerne mellem de nyetablerede traktatorganer og medlemsstaterne, samt de langsigtede finansielle konsekvenser for sundhedsbudgettet osv. – kræver detaljeret afklaring før vedtagelse.

Lighed og demokratisk legitimitet

At se bort fra proceduremæssige forpligtelser i henhold til IHR og lade forholdet mellem den ændrede IHR og den nye pandemiaftale være uklart underminerer ikke kun den internationale retsstat, det underminerer også ånden i artikel 55, stk. 2, i IHR (2005), som garanterer medlemsstaterne fire måneders frist til at gennemgå IHR-ændringer for at fremme demokratisk legitimitet, proceduremæssig retfærdighed og for bedre at sikre retfærdige resultater.

Staterne har brug for mindst fire måneder til grundigt at overveje konsekvenserne af de foreslåede ændringer for deres nationale forfatningsmæssige retsorden og deres finansielle kapacitet. De skal søge politisk og/eller parlamentarisk godkendelse forud for vedtagelsen af de respektive resolutioner på WHA. Dette er især relevant i betragtning af den unikke juridiske status af vedtagne IHR-ændringer, der automatisk træder i kraft, medmindre en deltagerstat aktivt fravælger det inden for en meget kort tidsramme på 10 måneder (2).

Lighed er ifølge WHO kernen i dagsordenen for pandemiberedskab og -indsats. Mange lav- og mellemindkomstlande har ikke repræsentanter og eksperter til stede i Genève under hele den parallelle forhandlingsproces, deres repræsentanter diskuterer på mindre velkendte sprog, og/eller de må forlade sig på diplomatiske grupper/regionale repræsentationer. Det skaber ulighed i forhold til muligheden for at deltage fuldt ud i forhandlingsprocessen i WGIHR og INB, der udvikler pandemiaftalen. Rige lande har flere muligheder for at bidrage til udkast og større ressourcer til at gennemgå deres konsekvenser. Disse åbenlyst uretfærdige forhandlingsprocesser er i modstrid med ånden og den erklærede hensigt med hele processen. At sikre lighed, gennemsigtighed og retfærdighed kræver tilstrækkelig tid til at diskutere og overveje, hvad der er tænkt som juridisk bindende aftaler.

Markant overdrevet krav om hastværk

Mens nogle har hævdet, at det haster med at udvikle nye instrumenter til håndtering af pandemier, fordi risikoen for og byrden ved sådanne udbrud af smitsomme sygdomme er stigende, er det for nylig blevet påvist, at det er en markant overdrevet påstand. De beviser, som WHO har baseret sig på, og partnerorganisationer som Verdensbanken og G20, viser, at risikoen for naturligt afledte udbrud ikke er stigende i øjeblikket, og at den samlede byrde sandsynligvis er faldende. Det tyder på, at de nuværende mekanismer faktisk fungerer relativt effektivt, og at ændringer skal overvejes nøje, uden unødig hast, i lyset af truslens heterogenitet og konkurrerende folkesundhedsprioriteter på tværs af WHO’s medlemslande.

Appel om ikke at vedtage IHR-ændringerne eller pandemiaftalen ved 77. WHA

De to arbejdsgrupper anmodes om at følge FN’s principper og retningslinjer for internationale forhandlinger, UN A/RES/53/101., og at føre forhandlingerne i god tro og “bestræbe sig på at opretholde en konstruktiv atmosfære under forhandlingerne og afstå fra enhver adfærd, der kan underminere forhandlingerne og deres fremskridt. En rationel tidslinje uden politisk pres for resultater vil sikre, at den nuværende lovgivningsproces ikke kollapser, og forhindre en potentiel politisk opgivelse, som det skete med WHO’s traktat om forskning og udvikling (R&D).

En af de oprindelige grunde til at indlede ændringsprocessen af IHR (2005) var WHO’s udtrykkelige bekymring over, at staterne ikke overholdt deres forpligtelser i henhold til IHR under Covid-19 Public Health Emergency of International Concern. Med deres manglende overholdelse af den 4-måneders revisionsperiode viser WHO og WGIHR selv deres åbne ligegyldighed over for deres juridisk bindende forpligtelser i henhold til IHR. En resolution med foreslåede ændringer til IHR til vedtagelse på det 77. WHA kan ikke længere fremlægges lovligt. Derfor skal pandemiaftalen også forsinkes, da begge processer er indbyrdes afhængige.

Dette er en indtrængende appel til WHO og dets medlemslande om at sikre retsstatsprincippet og retfærdighed i procedurer og resultater ved at tillade fair input og overvejelser. For at gøre det vil det kræve, at fristen ophæves og forlænges, hvilket vil gøre det muligt at skabe en mere fremtidssikret juridisk arkitektur for pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats i overensstemmelse med folkeretten og dens normative forpligtelser.

Med venlig hilsen.